Rundvisning på Hammershus
Hør
om Hammershus og dens tilknytning til middelalderens korstog samt andre gode
historier - f.eks., at man allerede i middelalderen havde man
"bruger-betaling". Man betalte selvfølgelig selv bødlen, hvis man
skulle have hovedet kappet af...og der var altid forudbetaling.
Kampen om Hammershus
På denne oplevelsestur på Hammershus vil I blive direkte inddraget i angrebet og forsvaret af Borgen. Tildelt forskellige roller og klædt i kofter, dramatiserer vi de historiske hændelser og I vil på egen krop mærke hvordan det er at være med i kampen om Hammershus. Turen sluttes af inde i den hyggelige Smørkælder, mens beretningerne om hvordan det gik "vennerne" eller "fjenderne" under kampen, fylder rummet, og sejren fejres med en skål.
Kærretur på Hammerhus
Historien dramatiseres sammen med eleverne og levendegør derved borgens dramatiske fortid. Der vil være en kærre fyldt med middelalderlige effekter, som eleverne skal trække på turen, så de får et indtryk af, hvor slidsomt det var at skulle op på Hammershus for at betale skat og samtidig et indblik i, hvordan livet formede sig i middelalderen på den forblæste borg.
Aftentur på Hammershus
I skæret fra fakler og flagermuslygter besøger I Nordeuropas største borgruin "Hammershus". Spændende fortællinger om livet i middelalderen, flugtforsøg, løsrivelsen fra Sverige og tempelriddere.
Spøger det på Stormandsgården?
Med flagermuslygter i hænderne går turen tilbage til middelalderens farverige verden, hvor spøgelser, eventyr og folketro levede i bedste velgående. I besøger Stormandens gård...og måske er der flere "gæster" tilstede, end I umiddelbart tror.
Sejltur til Christiansø
Christiansø blev bygget som en fremskudt flådebase i 1684. Under englandskrigene i 1800-tallet brugte de danske sørøvere Christiansø som tilflugtssted. Englænderne angreb flere gange, men øen holdt stand og bevarede sin tilknytning til Danmark. Oplev verden, som den var for 200 år siden.
Bådtur med M/S Thor
Oplev en af Danmarks smukkeste sejlture mellem Gudhjem og klippepartiet "Helligdommen". Der er mulighed for at stå af ved Helligdommen, hvor Bornholms Kunstmuseum ligger. I kan vælge at sejle eller vandre den flotte strækning (6 km) tilbage til Gudhjem.
Action Tour ved Opalsøen
Outdoor-aktiviteter er populær hos alle elever. Lad eleverne udfordre sig selv, og styrke fællesskabet på en sjov action tur i fantastiske naturomgivelser.
Klatring i trætoppene
Alle børn elsker at klatre i træer! Bornholm har fået en attraktion, hvor man kan udfolde sig i træernes toppe. Der er baner med forskellige sværhedsgrader.
BornPark Minigolf, Østerlars
Oplev nogle af Bornholms seværdigheder og natur på et sted! Et besøg i BornPark Minigolf fører eleverne rundt på det meste af Bornholm, mens de tager et sjovt slag minigolf.
Juhl´s Minigolf, Rønne
Hos Juhls Minigolf er der 2.000 m2 indendørs minigolf, hvor der både er en betonbane og en eternitbane.